Skip to content

Tommynowack.dk

En ny vinkel – En ny mulighed

1568702740430

Tommy Nowack


 

Mit Navn er Tommy Nowack, og jeg driver Nowack Consulting.

Jeg har en fortid i den danske hær, hvor jeg blandt andet har arbejdet med ledelsesudvikling, undervisning af enkelte personer og grupper samt præstationer, herunder hvordan præsterer en organisation og den enkelte medarbejder uden samtidig at nedslides.

Mine 10 års praktisk ledeserfaring i forsvaret, med en svingtur forbi jægerkorpset, udsendelser som livvagt, en tur på ambulance-uddannelse som slutteligt er krydret med en social pædagogisk uddannelse, har gjort jeg har udviklet kompetencerne til at udvikle mennesker og organisationer på en anden måde end det traditionelle, vi kender. 

Dynamikken


Jeg går ind for den håndholdte indsats. For mig slutter en opgave ikke som en streg i sandet. Alt for ofte ses konsulentarbejde som et forløb med en slutdato. For mig er det vigtigt, at et afsluttende forløb bliver fulgt helt til dørs så ingen af parterne har spildt tid og penge på en løsning som ingen er helt tilfredse med.

Jeg går ind for målbare resultater, som kunden enten kan efter-analysere på, eller som vi i fællesskab kan udvikle yderligere på.

En af mine spidskompetencer er arbejdet med unge menneske som af den ene eller den anden grund ikke er klar til at varetage job eller uddannelse på nuværende tidspunkt, til disse grupper tilbydes et forløb hvor der ombygges et rigtig godt fundament under den enkelte, når den unger er stabil og det vurderes, at fundamentet kan holde, så iværksætter vi nye tiltag som udvikler den unge, dette kunne være praktik/job eller uddannelse.